søndag den 15. juni 2003

Ved den lille by Nora, havde jeg kørt i 14 dage, og nået halvvejs gennem turen.

"Dagene går rigtig godt efter Gävle.
Ruten går gennem meget afvekslende landskaber og helt utrolig kønne byer.
Efter at have sovet ved Dalaelven og nær en rasteplads ved en skovsø, er jeg nået til byen Nora.
Byens vandrehjem er indrettet i nogle gamle togvogne, som står på en nedlagt station.
Her har jeg fået plads for natten, så kan jeg også se formel 1 racet fra Montreal.
Her i byen har jeg fået set svensk loppemarked og auktion. Når jeg har spist til aften, vil jeg gå en tur i denne meget kønne by".

Det blev en sjov og hyggelig aften i samvær med andre nationaliteter i togvognene. Fælles opholdsstue var indrettet i en vogn, med gamle lænestole omkring små runde borde. Her gik min aften med kortspil sammen med bl.a. finner og britter :)