tirsdag den 3. juni 2003

"Jeg er nu nået til Åmål, hvor middagspausen holdes.
Turen er indtil nu gået godt i fint vejr og på gode veje. jeg overnattede på en lille rasteplads ved en lille sø efter at have kørt 84 km.
Her i Åmål har jeg kunne købe letvægtsproviant (Blå Bånd), hvilket er meget nemmere at tilberede end almindelig mad.
Her ved ettiden vil jeg køre videre og glæde mig over det gode vejr.
Håber i har det godt derhjemme!"

"Det er blevet aften og turen i dag blev lang (124 km.)
Efter Åmål kom jeg til en lille "skønhedsplet" der hedder Borgvik. Der holdt jeg kaffepause og fik set forskellige gamle bygninger, dæmning og kanaler. Alt sammen fra et gammelt jernværk.
De små byer byder ofte på fine seværdigheder.
Iøvrigt trækker det vist op til regn. Teltpladsen til aften er desværre bag et skur ud til vejen, men der var ikke andre egnede steder."

Med et par dage kørt i tørvejr, var jeg kommet godt igang med turen. De små rutiner med pakning, teltning osv. var allerede begyndt at falde på plads.